Betingelser for handel via internet på https://www.compulabnordic.dk/

Generelle oplysninger
Nord Technology A/S
World Trade Center
Borupvang 3
2750 Ballerup
Danmark

CVR-nr. 29144230

Evt. fortrydelse og klager sendes til:
Nord Technology A/S
World Trade Center
Borupvang 3
2750 Ballerup
Danmark

Mail: email@nord-t.eu

Tlf.: +45 7027 0415

:: Priser
Alle priser på https://www.compulabnordic.dk/ er opgivet i danske Kr. (DKK.), med mindre der aktivt er valgt anden valuta.
På compulabnordic.dk kan der betales med mastercard, VISA, VISA dankort & VISA Electron. Vi tager ikke kortgebyrer og beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Du kan også vælge at betale med Faktura, EAN-faktura eller direkte bankoverførsel. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

:: Kontrakter (ordrebekræftelser)
Umiddelbart efter afgivelse af ordre, sendes ordrebekræftelse til kundens email. Det er samtidig muligt at printe ordrebekræftelse direkte fra https://www.compulabnordic.dk/. Efterfølgende kan ordren findes, hvis man har oprettet en bruger på https://www.compulabnordic.dk/. Ønskes nyt eksemplar tilsendt via mail, kontakt da salg@compulabnordic.dk. Betingelser vil altid kunne findes på https://www.compulabnordic.dk/

:: Sprog
Handelsaftaler / kontrakter indgås på dansk, med mindre andet er aftalt.

:: Bestilling
Handelsaftaler kan indgås pr. telefon, mail, livechat eller via webshoppen. Bestilling via webshoppen sker som følger:
De ønskede produkter lægges i indkøbskurven.
– Gå til kassen
– Indtast betalings- og leveringsinfo (mulighed for at gå tilbage og ændre dette inden endelig ordreafgivelse)
– Godkend ordre, vælg betalingsmetode, acceptér betingelser, afgiv ordre (hvis valgt betalingskort gå til betaling)
– Indtast betalingskort information på sikker forbindelse og godkend betaling

Såfremt vi mod forventning ikke kan levere din ordre til den aftale tid, hører du fra os inden for 24 timer talt fra første kommende arbejdsdag. Ordrer indeholdende en udsolgt vare vil blive effektueret efter nærmere aftale med den enkelte kunde.

:: Leveringstid og priser
Vi bruger PostNord, Courier Copenhagen, Parcel Feeder, Webshipper og FedEx til forsendelser.
På webshoppen har vi fragtpris varierende efter forsendelsestype og fragtudbyder til levering i Danmark, hvor prisen fremgår ved tjek-ud. Det samme gælder for udenlandske forsendelser, uanset om det er inden for EU eller uden for EU.
Alle produkter afsendes/leveres hurtigst muligt efter afgivelse af ordre.
Det fremgår af det enkelte produkt, om varen er på lager.
Standard forventet leveringstid for en lagervare er 2-3 arbejdsdage fra afgivet ordre i Danmark, samt har vi en forventet leveringstid for en lagervare på 6-8 arbejdsdage til udlandet.
Varen vil blive leveret med omdeling, medmindre andet er aftalt.
Hvis varen sendes til en pakkeshop, kan der opstå situationer, hvor fragtselskabet leverer til en anden pakkeshop, eksempelvis grundet pladsproblemer.

:: Fortrydelsesret
Der gælder ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende. Se afsnittet særligt for forbrugere, for oplysning om fortrydelse, hvis du handler som forbruger.

:: Reklamation / Garanti
Der gælder 2 års reklamationsret på alle varer, regnet fra faktisk leveringsdato. Dette betyder at kunden, såfremt reklamationen er berettiget, enten kan få varen repareret eller ombyttet, få pengene tilbage eller få afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

En stor del af vores produkter sælges desuden med producentgaranti. Varigheden af denne garanti fremgår af det enkelte produkt. I tilfælde af reklamation- og garantisager, bedes henvendelse ske via denne formular.

Varen sendes med post/fragtfirma til:
Courier Copenhagen
CO: Nord Technology A/S
World Trade Center
Borupvang 3
2750 Ballerup
Danmark.

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
r du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Når har du sendt en vare ind til reklamation vil du altid få tilsendt en mail når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din reklamation.

:: Politik vedr. personlige data

Politik vedr. personlige oplysninger på https://www.compulabnordic.dk/
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr., mailadresse og IP-adresse.
Vi registrerer og videregiver navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse, til vores fragtpartnere (Se Leveringstid i Danmark), for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos CompuLab Nordic A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på compulabnordic.dk er CompuLab Nordic A/S.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: salg@compulabnordic.dk

:: Kreditkortoplysninger
I forbindelse med elektronisk betaling lagrer CompuLab Nordic af sikkerhedsmæssige grunde ingen kreditkortoplysninger. Kun i betalingsøjeblikket skal der i et vist omfang overføres finansielle oplysninger til Clerahaus og QuickPay. Dette sker med maksimale sikkerhedsforanstaltninger via en krypteret SSL-forbindelse efter foreskrifter fra NETS.

:: Brug af cookies
På https://www.compulabnordic.dk/ anvendes såkaldte “cookies” til styring af indhold i indkøbskurven, samt til statistiske formål. En “cookie” er blot en betegnelse for en lille tekstfil med information, der gemmes på den besøgenes computer. Ønskes sletning af cookies, kan det eksempelvis foretages som følger via browser indstillinger:
I Firefox under menuen: Edit -> Preferences -> Privacy
eller i Internet Explorer under menuen: Funktioner -> Internetindstillinger -> Slet cookies…

:: Klage
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Compulab Nordic A/S.

Særligt hvis du handler som forbruger:
:: Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består købet af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.)

Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til salg@compulabnordic.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du får tilsendt med din faktura.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

:: Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du skal have en pakkelabel tilsendt fra os, for at få dækket fragtomkostningerne.

:: Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil udnytte dine 14 dages fortrydelsesret på dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Vær opmærksom på, at det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

:: Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:

EDB-produkter, såfremt forseglingen er brudt.

:: Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varen.

:: Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen samt har udført en kontrol af produktet.

Varen sendes til:

Courier Copenhagen
CO:Nord Technology A/S
World Trade Center
Borupvang 3
2750 Ballerup
Danmark

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

:: Klage
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Compulab Nordic A/S. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
via naevneneshus.dk

Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 17.02.2020